Jeg er en mellem- og langdistanceløber, der er født i 1997. Jeg løber primært distancer mellem 1500 og 5000m – især 3000m forhindring. Jeg begyndte at løbe i 2014, da jeg på mit efterskoleophold på en basketballefterskole i 2013/2014 fandt ud af, at jeg havde et talent for at løbe. Jeg begyndte efterhånden at løbe mere og mere efter mit efterskoleophold og blev motiveret for at opnå nye mål indenfor atletikken. Jeg indså i 2015, at jeg måtte droppe min elitebasketballkarriere efter 12 år til fordel for løb, da denne nye sportsgren åbnede op for mange nye spændende oplevelser. Det gik forholdsvis hurtigt, og i 2016 deltog jeg ved OL i Rio på 3000m forhindring.

Inden OL døjede jeg med en skade, som jeg blev behandlet for hos Sportsfyssen således, at jeg blev helt klar til at toppræstere til OL. Senere er jeg rendt ind i en ny skade, som jeg også får rigtig tilfredsstillende behandling for hos Sportsfyssen.

Jeg har valgt at få behandling hos Sportsfyssen, da denne klinik tilbyder mange forskellige behandlingsmuligheder, og desuden viser stor interesse i at hjælpe den enkelte patient.

Foto: Das Büro for Team Danmark og DIF