Projekbeskrivelse

Jeg er mellem/langdistanceløber – jeg løber for Blovstrød Løverne og på det danske landshold i para-atletik. Jeg har løbet i klub siden 2008, og i 2016 begyndte jeg at dyrke para-atletik, efter at jeg blev spottet af en løbetræner fra Parasport Danmark på en løbe-træningslejr i Kenya.

Jeg dyrker para-atletik, fordi jeg har cerebral parese (spastisk lammelse), og når jeg dyrker para-atletik, løber jeg mod andre løbere, som har samme funktionsnedsættelse som mig.  

Siden jeg debuterede på para-landsholdet i 2016, har jeg repræsenteret Danmark ved følgende mesterskaber: EM 2016, hvor jeg vandt en bronzemedalje på 800 meter og en sølvmedalje på 1500 meter distancen, De Paralympiske lege i Rio, hvor jeg løb 1500 meter og blev nummer 5, til Para-VM i London i 2017 samt para-EM i Berlin i 2018. Derudover er jeg dobbelt verdensrekordholder på distancerne 5000 og 10000 meter i min para-sports kategori t-37 – 2 rekorder jeg satte i 2019.

Jeg får behandlinger hos Sportsfyssen med henblik på at holde mig skadesfri og så jeg kan præstationsoptimere i forhold til mit løb. Jeg har valgt at indgå et samarbejde med Sportsfyssen af flere grunde, bl.a. fordi jeg tidligere har samarbejdet med én af deres nuværende fysioterapeuter, som lynhurtigt fik behandlet mine svangsene-problemer og min knæskade i 2017, så jeg kunne træne ordentligt frem mod det daværende para-VM i atletik samme år. Derudover går de hos Sportsfyssen op i deres patienter og tilbyder en række forskellige behandlinger og programmer, der er tilpasset den enkelte patients forudsætninger og behov. Jeg føler mig tryg ved at lade Sportsfyssen gøre mig klar til de store mesterskaber i para-atletik .