Projekbeskrivelse

Jeg har dyrket triatlon siden 2015, og løbet siden 2013. Sport har altid været en del af mig, og jeg nyder at være aktiv. Jeg er Dansk juniormester i 10km landevejsløb, og dansk ungdomsmester i triatlon fra 2016. Jeg brækkede desværre kravebenet i 2017, og her hjalp Sportsfyssen mig tilbage på rette spor.

Jeg fokuserer meget på at blive god langsigtet, hvilket vil sige, at jeg ikke stresser min form frem. Mit helt store mål er en dag at blive en af verdens bedste langdistance triatleter. Mit primære fokus nu ligger dog på kortdistance triatlon, det er en del af planen, om at blive en af verdens bedste langdistance triatleter på længere sigt.

Jeg har lært meget på de år, jeg har været aktiv. Da jeg var 14 år, kunne jeg løbe 10km på 34:08. På daværende tidspunkt løb jeg alle mine ”rolig ture” i under 3:50 pace. I dag løber jeg 10km på 31:55, og løber alle mine rolige ture i over 4:20 pace. Dette synes jeg er en meget sjov udvikling at se tilbage på.

Der venter forhåbentlig en rigtig lang karriere for os begge inden for triathlon, og man kan ikke komme udenom, at det vil indebære nogle bump på vejen. Derfor er vi utrolig taknemmelige for at være ambassadører for Sportsfyssen, da vi er hundrede procent sikre på, at vi er i gode hænder hver gang og kan komme hurtigt tilbage til træningen igen.