Marianne Rasmussen er nok overgennemsnitligt glad for at løbe. Hun har aldrig rigtig lært at holde af de korte distancer, men kan godt lide de lidt længere, hvor der er tid til at nyde udsigten. Derfor løbet hun mest de lidt længere distancer og har en fortid ultraløb. Nu bliver det mest til nogle maratonløb – hvor det gerne må gå opad og der er en udsigt, man kan nyde. Og så selvfølgelig en ordentlig bunke træningskilometer på veje og stier. Løbeskoene er også altid med, når hun er på ferie. Når hun ikke er ude og løbe, arbejder hun hos Rigspolitiet (som sådan en konsulenttype i civil).

Mariannes mål er  først og fremmest at det skal være en fornøjelse at løbe. For Marianne helliger midlet målet og ikke omvendt. Hun har over tid talt meget om alt det andet, hun også burde træne – eksempelvis yoga, svømning, cykling – men det bliver ligesom ikke til så meget. Så nu har hun nok taget konsekvensen og besluttet at overlade ironman, La Marmotte og savasana til andre folks børn. Hun vil da ikke afvise at hun kommer frem til anden træning end løb også. Altså på et eller andet tidspunkt….ved lejlighed.

Marianne har været fast ingrediens på briksen hos Anders fra Sportsfyssen i mange år, og bruger behandlingen forebyggende. Så får hun taget småproblemer i opløbet, mens de stadig er små. Hendes forfødder er sunket gevaldigt sammen, men det problem løses med indlæg og tåkrummende øvelser. Og så har hun haft noget knas med senerne omkring knæene. Ellers er Marianne praktisk talt aldrig skadet, og hun har aldrig været sat ud af spillet i længere tid. Det kan selvfølgelig være, at hun bare ikke træner hårdt nok.  Det kan også være at hun er godt hjulpet. Marianne synes det hjælper at blive løsnet op med noget massage og nogle gange ryger der en akupunkturnål ind hist og pist. Og så er det både hyggeligt og afslappende at komme en tur på briksen og ligge der og småsludre om løst og fast.