Vi har tre nye workshops på programmet hos Sportsfyssen for tiden.

LØB PÅ FLADE FØDDER

En introduktion til løb og træning på flade (bare) fødder. Vi gennemgår de mest basale øvelser for bevægelighed, styrke og teknik der skal til for at kunne bevæge sig bedst på flade fødder. Workshoppen er for dig der gerne vil se hvad fladfodsløb er for noget, eller for dig der døjer med problemer i fødder, underben eller knæ, som f.eks. skinnebensbetændelse og løberknæ.

Træningen foregår inden døre i Sportsfyssens gymnastiksal, torsdage fra kl. 18.00 – 19.30 på følgende datoer: 7. April, 5. Maj og 2. Juni. Underviseren er fysioterapeut René Blichfeldt Andersen.

 

TRÆN MED KOSTESKAFT

Denne event tager udgangspunkt i kernemuskulaturen. Vi træner med et kosteskaft gennem det meste af timen. Der vil være elementer af styrke-, konditions- og koordineringstræning.

Hvis vejret tillader det foregår træningen udendørs. Vi mødes i Sportsfyssens lokaler hvor tøj og diverse ejendele kan opbevares. Husk at medbringe skiftetøj.

Søndage kl. 11.00 – 12.00 på følgende datoer: 3. April, 17. April, 22. Maj og 5. juni. Underviser er fysioterapeut Kaya Sasaki.

 

løbeteknik

LØBETEKNIKTRÆNING

En kort intro til de store løbeskoler, pose-running og chi-running, samt basale løbetekniske øvelser kendt fra atletiktræning og afprøvning af både ”gakkede” og knap så skøre løbearter. Vi mødes i klinikken kl. 17.30 og bruger halvanden time udendørs i nærområdet hvor løbefyssen vil kigge på din løbestil og teste det hele af. Der løbes max 5 km i roligt tempo og alle kan være med.

Husk skiftetøj. Du kan opbevare dine ting i klinikken. Træningen foregår mandage kl. 17.30 – 19.00 på følgende datoer: 11. April, 13. Juni og 5. September. Underviser på holdet er fysioterapeut Mathias Erichsen der har mange års løbeerfaring samt DM-bronze på maraton distancen.

Generelt for alle hold:

Mød gerne omklædt og husk skiftetøj.

Vi starter præcis på de angivne tidspunkter.

Pris. Kr. 150,- pr gang.

Tilmelding: mail@sportsfyssen.dk eller på telefon 21708633.