Projekbeskrivelse

Anne-Mette Aagaard født i 1973, er tandlæge og dyrker marathon løb. Anne-Mettes mål er først og fremmest at bevare motivationen, glæden og lysten og holde sig sund og rask. At sætte nye mål at træne imod er altid super motiverende for Anne-Mette.

Anne-Mette har kendt Anders siden 1998, hvor hun efter en mr scanning havde fået konstateret 2 protusioner/obs. prolapser i hendes lænd. Hun kunne ikke løbe og kunne ikke holde ud at sidde ned i ret lang tid af gangen pga. kraftige smerter i balder og ben. Anne-Mette havde været hos diverse behandlere inden en god ven anbefalede Anders. Én mente, hun bare skulle cykle sig en tur, lægen der fik hende scannet meddelte hende at hun aldrig ville komme til at løbe langdistance løb igen og desuden burde hun overveje at uddanne sig noget andet, da det ville være alt for hårdt for ryggen at arbejde som tandlæge.

Men heldigvis var Anders af en helt anden overbevisning. Naturligvis skulle Anne-Mette gøre sit studie færdigt og marathonløbet skulle nok komme igen. Hun skulle bare i gang med at gøre hele hendes core meget stærkere. Med hjælp fra diverse behandlinger og øvelser, blev hun, 2 år senere færdig med sin uddannelse som tandlæge og 4 år senere stod Anne-Mette som vinder af Copenhagen Marathon uden nogen form for smerte. Hun har naturligvis efterfølgende haft flere småskader indimellem, som Anders altid har fået hende igennem. Anne-Mette har siden holdt fast i Anders og kommer til behandling/servicetjek ca. en gang om ugen. Anne-Mette deltager desuden gerne på diverse hold hos Sportsfyssen og har holdt fast i mininum 3 gange styrketræning ugentligt så hun holder ryg-generne væk.


Anne-Mette håber at hun igen kommer til at stå på marathon startstregen til et større mesterskab. Og drømmen om OL er heller ikke helt væk.